At lande roligt.
Jeg hjælper mennesker med at bearbejde og forstå dybe, ikke-ordinære bevidsthedsoplevelser — så indsigterne bliver en varig del af hverdagen, ikke en løsrevet episode.
Kan du genkende dig selv?
Måske fungerer dit liv egentlig meget godt set udefra.
Du passer dit arbejde. Du tager dig af dem omkring dig. Du får hverdagen til at hænge sammen.
Men indeni føles det anderledes.
Måske kan du genkende noget af dette:
- Jeg føler, at jeg sidder fast, men ved ikke helt, hvordan jeg kommer videre.
- Jeg har svært ved at sige nej – også når jeg egentlig har lyst.
- Jeg bruger meget energi på at tage hensyn til andre og glemmer mig selv.
- Jeg kan mærke, at jeg tilpasser mig for at undgå konflikter eller skuffe nogen.
- Jeg ved ofte, hvad andre har brug for – men har svært ved at mærke, hvad jeg selv har brug for.
- Jeg savner glæde, lethed og spontanitet i mit liv.
- Jeg er blevet god til at klare mig, men ikke nødvendigvis god til at passe på mig selv.
- Jeg overtænker og har svært ved bare at være til stede.
- Jeg længes efter mere ro i kroppen og hovedet.
- Jeg føler mig indimellem ensom, selv når jeg er sammen med andre.
- Jeg har svært ved at tage min plads og stå ved det, jeg føler.
- Jeg kan mærke, at gamle mønstre bliver ved med at gentage sig – selvom jeg godt kan forstå dem med mit hoved.
- Jeg er ofte hårdere ved mig selv, end jeg ville være ved andre.
- Jeg savner følelsen af virkelig at være mig.
- Jeg tænker nogle gange: “Skal resten af mit liv virkelig føles sådan her?”
Du behøver ikke have det dårligt for at ønske forandring.
Nogle gange begynder den vigtigste bevægelse blot med erkendelsen:
Jeg vil også kunne mærke, at jeg lever det.
Når en dyb oplevelse skal blive til virkelig forandring
En dyb oplevelse kan give nye indsigter, åbne for gamle følelser og få os til at se os selv og vores liv på en helt ny måde.
Men oplevelsen i sig selv skaber ikke nødvendigvis forandringen.
Det afgørende er ofte det, der sker bagefter.
I et trygt og fortroligt forløb arbejder vi med at forstå og integrere det, du har oplevet. Vi sætter ord på det, der kan være svært at forklare, undersøger de mønstre og følelser, der er blevet tydelige, og finder en vej til at omsætte dine indsigter til konkrete forandringer i dit liv.
Sådan kan vi arbejde sammen
Individuel integrationssamtale
Et roligt, fortroligt rum til at bearbejde konkrete oplevelser — sætte ord på det svære, og finde mening i det, der rørte sig.
Forberedelsesforløb
Struktur og tryghed forud for en oplevelse, så du møder den med klarhed om hensigt og rammer.
Forløb tilpasset dér, hvor du er
Alle forløb tilrettelægges individuelt. Nedenfor er et eksempel — det konkrete indhold og forløb aftales altid ved en indledende samtale.
Individuel integrationssamtale
En-til-en samtale med fokus på hvor du står: hvad rører sig, hvad er svært, og hvordan det kan omsættes til hverdagen.
Forløb over flere samtaler
Et længere forløb til dig, der ønsker at arbejde grundigere med mønstre, temaer eller gentagne oplevelser over tid.
Forberedelsessamtale
Før en Integration af en dyb bevidsthedsoplevelse — afklaring af hensigt, forventninger og hvordan du bedst skaber trygge rammer omkring dig selv.
Jens Fredslund
Jeg arbejder med mennesker, der ønsker at forstå sig selv på et dybere plan og skabe forandring i de mønstre, der holder dem tilbage. I terapien møder jeg dig med nærvær, nysgerrighed og respekt for din historie. Jeg arbejder med både samtale, følelser og kroppens reaktioner – og når dybe oplevelser er en del af din proces, hjælper jeg dig med at forstå og integrere det, der er kommet frem. For mig findes der ikke én rigtig vej. Vi tager udgangspunkt i dig, dit liv og det, du har brug for.
Min egen rejse
I mange år var jeg god til at få livet til at fungere.
Jeg passede mit arbejde, tog ansvar, var der for andre og gjorde meget af det, man nu engang gør. Udefra så det sikkert ganske almindeligt ud.
Men jeg var også blevet rigtig god til at mærke andre mennesker.
Til at fornemme stemninger. Tage hensyn. Tilpasse mig. Sørge for, at andre havde det godt.
Jeg havde langt sværere ved at mærke mig selv.
Hvad havde jeg egentlig brug for?
Hvad havde jeg lyst til?
Hvor gik mine grænser?
Og hvorfor kunne et lille ord som nej nogle gange være så svært at sige?
Jeg tænkte ikke så meget over det dengang. Jeg troede nok bare, at sådan var jeg.
Da livet begyndte at forandre sig
Så kom der en periode i mit liv, hvor flere ting ændrede sig.
Mine børn var flyttet hjemmefra. Min far døde. Og jeg måtte sige farvel til min hund og træffe den svære beslutning at få den aflivet.
Hver ting havde sin egen sorg.
Men tilsammen gjorde de noget ved mig.
Noget af det, der havde fyldt mit liv og været med til at definere mig, var pludselig ikke længere det samme.
Jeg kom ind i en slags krise.
Ikke nødvendigvis en krise, som andre kunne se. Jeg kunne stadig fungere. Men indeni føltes det, som om jeg var havnet i et mærkeligt mellemrum.
Et limbo.
Det gamle liv passede ikke helt længere, og jeg vidste endnu ikke, hvad der skulle komme i stedet.
Jeg levede – men på nogle områder føltes det, som om jeg stod og ventede på at begynde.
Jeg begyndte at kigge indad
Det blev begyndelsen på en længere rejse.
Jeg begyndte at blive nysgerrig på mig selv på en måde, jeg ikke havde været tidligere.
Hvorfor trak jeg mig nogle gange, når jeg egentlig havde brug for at sige noget?
Hvorfor kunne jeg mærke andres behov tydeligere end mine egne?
Hvorfor havde jeg så let ved at tage ansvar for, hvordan andre havde det?
Og hvorfor var det nogle gange lettere at tilsidesætte mig selv end at risikere at skuffe et andet menneske?
Langsomt begyndte jeg at opdage, at meget af det, jeg havde tænkt på som “sådan er jeg bare”, også var gamle mønstre.
Måder, jeg havde lært at være i verden på.
Måder at beskytte mig selv, bevare relationer og høre til.
Og den erkendelse ændrede noget.
For der er stor forskel på at tænke:
“Sådan er jeg.”
og:
“Det her er noget, jeg har lært at gøre.”
Hvis det er et mønster, kan jeg begynde at få øje på det.
Og når jeg kan få øje på det, får jeg også mulighed for at vælge anderledes.
Det handlede ikke om at blive en anden
Min egen udvikling har ikke handlet om at blive et nyt og bedre menneske.
På mange måder har den handlet om det modsatte.
Om langsomt at skrælle noget af det væk, jeg havde lært, så jeg kunne komme tættere på mig selv.
At mærke min krop og mine følelser tydeligere.
At mærke mine grænser.
At turde sige nej.
At sige, hvad jeg føler, også når det ikke nødvendigvis er det, den anden helst vil høre.
Og at opdage mine gamle reaktioner, når de dukker op, uden straks at dømme mig selv for dem.
Jeg falder stadig ind i gamle mønstre.
Selvfølgelig gør jeg det.
Forskellen er, at jeg langt oftere kan se dem nu.
Og når jeg kan se dem, behøver de ikke automatisk bestemme, hvad jeg gør.
I dag føles der mere plads
Jeg føler mig lettere i dag.
Mere fri.
Ikke fordi mit liv er blevet problemfrit, eller fordi jeg har fundet en opskrift på altid at være lykkelig.
Men fordi jeg bruger mindre energi på at være den, jeg tror, jeg skal være.
Jeg er blevet bedre til at være sammen med andre uden at forlade mig selv.
Jeg mærker mine grænser tydeligere.
Jeg tør i højere grad tage min egen plads.
Og jeg har fået en helt anden nysgerrighed på de mønstre, der stadig dukker op.
For mig er frihed derfor ikke at slippe af med sin historie.
Det er at opdage, at historien ikke behøver at bestemme alt det, der kommer bagefter.
Det er også derfor, jeg arbejder med mennesker i dag
Min egen vej har haft stor betydning for den måde, jeg møder mennesker på.
Jeg kender følelsen af ikke helt at kunne sætte ord på, hvad der er galt.
At kunne fungere udadtil og samtidig mærke en stille uro indeni.
At være god til at tage sig af andre, men have sværere ved at mærke sig selv.
At nå et sted i livet, hvor man måske tænker:
Jeg tror ikke, vi altid behøver at lave os selv om.
Nogle gange skal vi snarere begynde at opdage, hvad der ligger nedenunder alle de måder, vi har lært at være på.
Derfor handler mit arbejde heller ikke om at fortælle mennesker, hvem de skal være.
Jeg er langt mere interesseret i spørgsmålet:
Forandring behøver ikke begynde med et stort gennembrud.
Nogle gange begynder den langt mere stille.
Med at opdage et gammelt mønster.
Mærke en grænse.
Turde sige nej.
Sætte ord på en følelse.
Eller måske bare et øjeblik mærke:
For mig blev det begyndelsen på at gå fra at overleve mit liv til i langt højere grad at være til stede i det.
Du skal ikke fikses – du skal forstås
Jeg tror på, at der er en grund til, at vi mennesker reagerer, som vi gør.
Det, vi i dag oplever som angst, uro, usikkerhed, behov for kontrol eller vanskeligheder i vores relationer, kan være måder, vi engang lærte at passe på os selv på. Strategier, der gav mening dengang – men som måske ikke længere hjælper os.
Derfor er jeg mindre optaget af spørgsmålet "Hvad er der galt med dig?" og mere nysgerrig på: "Hvad er der sket i dit liv – og hvad har du lært at gøre for at passe på dig selv?"
I terapien møder jeg dig først og fremmest som menneske. Du behøver ikke komme med de rigtige ord eller kunne forklare præcis, hvorfor du har det, som du har det. Vi begynder dér, hvor du er.
Vi arbejder med mere end det, du tænker
Nogle gange forstår vi vores mønstre ganske godt med hovedet.
Vi ved måske godt, hvorfor vi har svært ved at sige fra. Hvorfor vi søger andres anerkendelse. Hvorfor vi trækker os, når nogen kommer tæt på. Eller hvorfor følelsen af ikke at være god nok bliver ved med at dukke op.
Alligevel fortsætter vi med at reagere på samme måde.
Derfor arbejder jeg ikke kun med tanker og ord. Jeg er også nysgerrig på følelserne, kroppen, nervesystemet, relationerne og de erfaringer, der ligger bag vores reaktioner.
Vi forsøger ikke at presse noget frem. Vi undersøger det sammen – i et tempo, hvor du kan være med.
Terapi og integration af dybe oplevelser er en del af min tilgang
Jeg arbejder også med terapi og integration af dybe oplevelser.
En dyb oplevelse kan nogle gange bringe os tættere på følelser, minder og sider af os selv, som ellers kan være vanskelige at få kontakt med. Men jeg ser ikke selve oplevelsen som målet.
Det interessante er, hvad der sker bagefter.
Hvad betyder det, du har oplevet, for dig? Hvad fortæller det måske om den måde, du lever på? Og er der noget, du ønsker at gøre anderledes?
Jeg fortæller dig ikke, hvad dine oplevelser eller billeder betyder. Vi er nysgerrige på dem sammen. For det er dit liv, din historie og din proces.
For mig handler integration netop om at skabe forbindelse mellem oplevelsen og det liv, du faktisk lever.
Terapi skal også kunne mærkes i hverdagen
Jeg ønsker ikke, at terapi kun skal føre til større selvindsigt.
Den skal gerne kunne mærkes.
Måske opdager du, at du begynder at sige fra lidt tidligere. At du tør fortælle et andet menneske, hvad du egentlig føler. At du ikke længere automatisk tilsidesætter dig selv. At den indre kritiske stemme fylder mindre. Eller at du ganske enkelt føler dig mere hjemme i dig selv.
Forandring behøver ikke altid være dramatisk.
Nogle gange begynder den meget stille:
Når du opdager, at du i en situation, hvor du hele dit liv har reageret på én bestemt måde, pludselig har mulighed for at vælge noget andet.
Det er den form for forandring, jeg gerne vil hjælpe med at skabe rum for.
Tanker om integration
Artikler og refleksioner — erstat titler og tekster med dine egne indlæg.
Hvorfor de første 48 timer efter en dyb oplevelse
Tiden lige efter en dyb oplevelse kan være særlig værdifuld. Indtryk, følelser og erkendelser står ofte stadig tydeligt, og gamle måder at forstå sig selv på kan føles mindre fastlåste. Her handler det ikke om at skynde sig videre – men om at give oplevelsen ro, opmærksomhed og mulighed for at finde sin plads.
Nervesystemet efter en dyb oplevelse
En dyb oplevelse kan sætte meget i bevægelse – også i kroppen. Du kan opleve ro og åbenhed, men også træthed, følsomhed, uro eller et større behov for at trække dig tilbage. At forstå kroppens reaktioner kan være en vigtig del af integrationen og hjælpe dig med at møde tiden efter oplevelsen med større omsorg og mindre bekymring.
Efter en dyb oplevelse spørger mange:
“Er det normalt, at jeg har det sådan?”
Det kan være et vigtigt spørgsmål.
For nogle føler sig rolige og nærmest usædvanligt lette bagefter. Andre bliver trætte, følsomme eller har brug for at være alene. Og nogle kan opleve uro, ængstelighed eller have svært ved helt at finde tilbage til hverdagen.
En dyb oplevelse foregår ikke kun i tankerne.
Kroppen er med hele vejen.
Når systemet har været på arbejde
Det autonome nervesystem er med til at regulere blandt andet puls, blodtryk og kroppens aktivering og restitution. Disse stoffer påvirker også disse systemer, men forskningen i samspillet mellem psykedelika og det autonome nervesystem er stadig under udvikling.
Men man behøver ikke kende alle mekanismerne for at tage kroppens signaler alvorligt.
Efter en intens oplevelse kan det derfor være hjælpsomt at give sig selv lidt mere plads end normalt.
Søvn.
Mad og væske.
Rolige omgivelser.
En gåtur.
Naturen.
Kontakt med mennesker, du føler dig tryg ved.
Og måske bare en dag, hvor du ikke behøver præstere noget.
Det lyder næsten for enkelt.
Men integration behøver ikke altid være avanceret.
Kroppen fortæller også noget
I mit terapeutiske arbejde er jeg derfor ikke kun interesseret i historien om, hvad du oplevede.
Jeg er også nysgerrig på, hvad der sker i kroppen, når du fortæller om det.
Måske spænder du pludselig i brystet.
Måske bliver vejrtrækningen overfladisk.
Måske mærker du varme, kulde eller uro.
Eller måske falder skuldrene pludselig ned, når vi taler om noget bestemt.
Det betyder ikke, at jeg på forhånd ved, hvad kroppens reaktion betyder.
Men vi kan blive nysgerrige på den sammen.
Kropslig opmærksomhed indgår også i nogle kliniske modeller for terapi og integration af dybe oplevelser, hvor en ikke-patologiserende og klientcentreret tilgang fremhæves.
Du behøver ikke skynde dig tilbage til normalen
Jeg synes, der ligger noget vigtigt i selve ordet integration.
Det betyder ikke at komme hurtigst muligt tilbage til den person, man var før.
Det handler snarere om at give det oplevede mulighed for at finde en plads i det liv, man vender tilbage til.
Nogle gange går det hurtigt.
Andre gange tager det uger eller måneder.
Og nogle oplevelser ændrer betydning med tiden.
Det er også værd at vide, at selv om integration er en fast del af mange kliniske behandlingsmodeller inden for terapi og integration af dybe oplevelser, ved forskningen endnu ikke præcist, hvilken form for integration der er bedst, hvor mange samtaler der er optimale, eller hvilke elementer der skaber den terapeutiske effekt.
Det synes jeg faktisk er vigtigt at være ærlig omkring.
Når oplevelsen bliver svær at bære alene
Integration handler ikke kun om positive oplevelser.
Nogle mennesker bliver efterfølgende overvældede af det, der er kommet frem. Det kan være stærke følelser, angst, gamle minder eller oplevelser, der er svære at forstå eller sætte ind i en sammenhæng.
Her skal man ikke nødvendigvis forsøge at finde en spirituel eller symbolsk forklaring på alt.
Nogle gange har man først og fremmest brug for jordforbindelse, tryghed og et andet menneske at tale med.
At lande er også en del af rejsen
Vi taler meget om selve den dybe oplevelse.
Om indsigterne.
Billederne.
Følelserne.
De store øjeblikke.
Men jeg er mindst lige så interesseret i det, der sker bagefter.
Når du står op mandag morgen.
Når du møder din partner.
Når nogen overskrider din grænse.
Når den gamle usikkerhed dukker op igen.
For det er dér, noget meget interessant kan ske:
Du kan opdage, at du ikke nødvendigvis behøver reagere, som du altid har gjort.
Og for mig er det netop dér, terapi og integration af dybe oplevelser for alvor sker.
Ikke når oplevelsen bliver større – men når den får lov til at blive en del af dit liv.
Fra indsigt til forandring
Det interessante spørgsmål er ikke kun:
“Hvad oplevede du?”
Det er også:
“Hvad betyder det for den måde, du ønsker at leve på?”
Hvis du under en oplevelse mærkede, hvor meget du tilsidesætter dine egne behov, kan integration måske være at øve dig i at sige nej.
Hvis du mærkede en enorm kærlighed til din familie, kan integration være at ringe til nogen og fortælle dem det.
Og hvis du mødte en gammel sorg, kan integration måske være at give sorgen plads i stedet for endnu en gang at skubbe den væk.
Det behøver ikke være stort.
Nogle af de vigtigste forandringer begynder meget stille.
Oplevelsen kan vise dig noget. Integration handler om, hvordan du vælger at leve med det, du har set.
Det interessante spørgsmål er derfor ikke kun:
“Hvad oplevede du?”
Det er også:
“Hvad betyder det for den måde, du ønsker at leve på?”
Hvis du under en oplevelse mærkede, hvor meget du tilsidesætter dine egne behov, kan integration måske være at øve dig i at sige nej.
Hvis du mærkede en enorm kærlighed til din familie, kan integration være at ringe til nogen og fortælle dem det.
Og hvis du mødte en gammel sorg, kan integration måske være at give sorgen plads i stedet for endnu en gang at skubbe den væk.
Det behøver ikke være stort.
Nogle af de vigtigste forandringer begynder meget stille.
Oplevelsen kan vise dig noget. Integration handler om, hvordan du vælger at leve med det, du har set.
Nervesystemet efter en dyb oplevelse
Efter en dyb oplevelse spørger mange:
“Er det normalt, at jeg har det sådan?”
Det kan være et vigtigt spørgsmål.
For nogle føler sig rolige og nærmest usædvanligt lette bagefter. Andre bliver trætte, følsomme eller har brug for at være alene. Og nogle kan opleve uro, ængstelighed eller have svært ved helt at finde tilbage til hverdagen.
En dyb oplevelse foregår ikke kun i tankerne.
Kroppen er med hele vejen.
Når systemet har været på arbejde
Det autonome nervesystem er med til at regulere blandt andet puls, blodtryk og kroppens aktivering og restitution.
Men man behøver ikke kende alle mekanismerne for at tage kroppens signaler alvorligt.
Efter en intens oplevelse kan det derfor være hjælpsomt at give sig selv lidt mere plads end normalt.
Søvn.
Mad og væske.
Rolige omgivelser.
En gåtur.
Naturen.
Kontakt med mennesker, du føler dig tryg ved.
Og måske bare en dag, hvor du ikke behøver præstere noget.
Det lyder næsten for enkelt.
Men integration behøver ikke altid være avanceret.
Kroppen fortæller også noget
I mit terapeutiske arbejde er jeg derfor ikke kun interesseret i historien om, hvad du oplevede.
Jeg er også nysgerrig på, hvad der sker i kroppen, når du fortæller om det.
Måske spænder du pludselig i brystet.
Måske bliver vejrtrækningen overfladisk.
Måske mærker du varme, kulde eller uro.
Eller måske falder skuldrene pludselig ned, når vi taler om noget bestemt.
Det betyder ikke, at jeg på forhånd ved, hvad kroppens reaktion betyder.
Men vi kan blive nysgerrige på den sammen.
Kropslig opmærksomhed indgår også i nogle kliniske modeller for terapi og integration af dybe oplevelser, hvor en ikke-patologiserende og klientcentreret tilgang fremhæves.
Du behøver ikke skynde dig tilbage til normalen
Jeg synes, der ligger noget vigtigt i selve ordet integration.
Det betyder ikke at komme hurtigst muligt tilbage til den person, man var før.
Det handler snarere om at give det oplevede mulighed for at finde en plads i det liv, man vender tilbage til.
Nogle gange går det hurtigt.
Andre gange tager det uger eller måneder.
Og nogle oplevelser ændrer betydning med tiden.
Det er også værd at vide, at selv om integration er en fast del af mange kliniske behandlingsmodeller inden for terapi og integration af dybe oplevelser, ved forskningen endnu ikke præcist, hvilken form for integration der er bedst, hvor mange samtaler der er optimale, eller hvilke elementer der skaber den terapeutiske effekt.
Det synes jeg faktisk er vigtigt at være ærlig omkring.
Når oplevelsen bliver svær at bære alene
Integration handler ikke kun om positive oplevelser.
Nogle mennesker bliver efterfølgende overvældede af det, der er kommet frem. Det kan være stærke følelser, angst, gamle minder eller oplevelser, der er svære at forstå eller sætte ind i en sammenhæng.
Her skal man ikke nødvendigvis forsøge at finde en spirituel eller symbolsk forklaring på alt.
Nogle gange har man først og fremmest brug for jordforbindelse, tryghed og et andet menneske at tale med.
Ved vedvarende eller alvorlige psykiske eller fysiske symptomer bør man søge relevant lægelig eller psykiatrisk hjælp frem for at betragte alt som en naturlig del af integrationen.
At lande er også en del af rejsen
Vi taler meget om selve den dybe oplevelse.
Om indsigterne.
Billederne.
Følelserne.
De store øjeblikke.
Men jeg er mindst lige så interesseret i det, der sker bagefter.
Når du står op mandag morgen.
Når du møder din partner.
Når nogen overskrider din grænse.
Når den gamle usikkerhed dukker op igen.
For det er dér, noget meget interessant kan ske:
Du kan opdage, at du ikke nødvendigvis behøver reagere, som du altid har gjort.
Og for mig er det netop dér, terapi og integration af dybe oplevelser for alvor sker.
Ikke når oplevelsen bliver større – men når den får lov til at blive en del af dit liv.
Tag fat, når du er klar
Skriv et par ord om, hvad du søger hjælp til — der svares altid personligt og fortroligt.